KØBENHAVN: Mens man både på Christiansborg og i pressen debatterer lovpligtige whistleblower-ordninger, har ansatte i Københavns Kommune efterhånden to års erfaring med en intern whistleblower-ordning. Den skal sikre, at medarbejderne kan gå videre med ulovligheder internt i organisationen - som så også behandles internt i organisationen. Og evalueringen viser, at ordningen har fået en forbløffende positiv modtagelse, på trods af, at den mødte stærk modstand, da den blev indført for to år siden.
- Borgerrepræsentationen ville gerne have en løsning, der ikke hængte de skyldige op på byporten. Ordningen er til for de ansatte, så de kan få en informationskanal, hvor de kan lufte de undtagelser, der er fra en sund arbejdskultur i kommunen. En informationskanal, som samtidigt gør det muligt at løse problemerne lokalt på arbejdspladsen, siger borgerrådgiver i København, Johan Busse i forbindelse med en stor offentlig høring på Christiansborg, hvor netop whistleblower-ordninger for offentligt ansatte var på dagsordenen.
Johan Busse fokuserer især på, at ordningen både giver anledning til, at der bliver genoprettet fejl, som ellers ikke ville være kommet frem, samtidigt med at ordningen har en forebyggende effekt, da man gennem ordningen får øje på en række blinde pletter i administrationen.
Ulovligheder og blinde pletter
Siden ordningen blev indført, har Johan Busse, som varetager ordningen, fået 84 henvendelser om 147 forhold. Heraf handlede to tredjedele om ulovlige eller alvorlige uregelmæssigheder. Men ifølge Johan Busse er også den sidste tredjedel relevant for kommunen at bruge tid på. Her ligger for eksempel en henvendelse fra en medarbejder, som var bekymret for, om kommunens mødelokaler var indrettet, så de sikrede borgerne et tilstrækkeligt fortrolighedsrum.
Her er ikke tale om en henvendelse, som hører ind under ordningen, men alligevel er der tale om en henvendelse, som er vigtig i et medarbejderperspektiv, og som kan gøre kontakten med kommunen bedre for borgerne - en blind plet så at sige. Og samtidigt kan medarbejderen få luft for nogle frustrationer, som denne ikke oplever han eller hun kan gå til sin egen leder med.
Kun i lidt mere end halvdelen af henvendelserne er der noget at komme efter. Men selv om der kun findes ulovligheder og alvorlige overtrædelser i 40-50 pct. af henvendelserne, ligger der i 70 pct. af henvendelserne informationer om blinde pletter, som giver nye oplysninger til lederniveauet.
40 pct. har oplevet ulovligheder
Om de mange henvendelser ville være nået frem til lederniveauet uden whistleblower-ordning, er ikke til at sige, men hos tillidsrepræsentanterne, er ordningen blevet taget godt imod. De lægger blandt andet vægt på i evalueringen, at ordningen indeholder en ekstra beskyttelse af de ansatte, som rækker ud over ytringsfriheden. Derfor anbefaler størstedelen af tillidsrepræsentanterne også medarbejderne på deres arbejdspladser til at bruge ordningen, hvis ellers alt andet er forsøgt først.
Og det er der en god grund til, mener Johan Busse. Mere end hver fjerde tillidsrepræsentant fortæller nemlig i evalueringen, at de har bevidnet noget ulovligt på et eller andet niveau.
- Vi ved ikke, om der har været tale om deres ansættelse i Københavns Kommune eller en tidligere ansættelse, ligesom vi ikke ved, om der faktisk har været ulovligheder. Men mange af dem mener ikke, det kan løses ved dialog alene, og derfor må der være et alternativ. Det behøver ikke være en whistleblower-ordning, der er det rigtige i andre kommuner, men det kan være en sådan ordning.
Bekymring for misbrug
Noget af det, der kan få sindene i kog i den nationale debat, er spørgsmålet om, hvorvidt det skal kunne lade sig gøre for en offentligt ansat at angive en overordnet eller en kollega anonymt. Anonymiteten er en ramme, som er nødvendig for at kunne have ordningen, siger Johan Busse. Derfor er det også vigtigt for ham at understrege, at når Københavns whistleblower-ordning får en henvendelse, er der udelukkende tale om startskuddet til en undersøgelse. En henvendelse fra én medarbejder om en anden kan således aldrig stå alene i en sag.
Dermed undgår kommunen det, som flere i det udvalg, som lige nu ser på muligheden for at indføre en lovgivning på området, frygter: nemlig at der opstår en stikkerkultur på arbejdspladserne.
- Selvom whistleblower-ordningen giver selvfølgelig bekymring for misbrug af ordningen, skadelige virkninger på åbenhedskulturen og stikkeri, er opbakningen ganske stor. Den model og arbejdsform, vi har taget i brug i København, har overbevist mange om, at en ordning som den her, der er indrettet på de rigtige præmisser, kan være en fordel for medarbejderne, siger Johan Busse.
Han understreger, at man ikke fra kommunens side opfordrer til anonymitet. Men alligevel er 90 pct. af henvendelserne anonyme.
- Det er helt almindelige medarbejdere ude i driften, som efter min vurdering er loyale medarbejdere, der føler sig rystede i deres faglighed, ved at have bestemte oplevelser.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
