Når whistleblow og presseomtale karambolerer

KØBENHAVN: På sit seneste møde vedtog Borgerrepræsentationen i København, at Borgerrådgiveren fremover skal kunne stoppe behandlingen af en sag, der er opstået igennem whistleblowerordningen, hvis den samtidig kører på de høje nagler i medierne.

Som det hedder i et bilag, er det borgerrådgiverens observation, at den slags sager er langt mere tidkrævende og udvikler sig meget mere ustruktureret end sager, der i første omgang håndteres internt.

Beslutningen kommer blandt andet på baggrund af sagen i 2013 om bostedet Nexus, som netop forløb parallelt i whistleblower-sammenhæng og pressen. Sagen handlede blandt andet om hashmisbrug på døgninstitutionen.

Det hedder videre: 'Sporet under whistleblowerordningen var langsommeligt, men omhyggeligt og grundigt med fokus på at undersøge forholdene til bunds og konkludere på et fuldt oplyst grundlag og med respekt for og hensyntagen til de involverede, herunder indberetteren, ledere og medarbejdere på bostedet og naturligvis de unge beboere og disses behov for og ret til ordentlighed og diskretion.

Sporet i pressen var hurtigt og under spektakulære overskrifter, som i hovedsagen var baseret på en version af sagen, som kommunen så kunne kommentere (dvs. tilbagevise eller bekræfte), uanset om der var eller ikke var grundlag for at konkludere noget på dette tidspunkt.'

'Ubehageligt og utrygt'
Den nye praksis vurderes at kunne vedrøre to-tre sager årligt - og begrundes også i at 'den offentlige bevågenhed og forvaltningens deraf følgende prioritering af sagen bevirker endvidere, at sagerne normalt vil blive fulgt op med nødvendige og relevante forbedringer i samme grad, som hvis sagen alene havde været behandlet under whistleblowerordningen. Ordningen vil derfor i mange tilfælde ikke gøre nogen forskel i forhold til sagens udredning.'

Som det væsentligste beskriver borgerrådgiveren, der altså fik opbakning af politikerne, 'at de direkte involverede (navnlig eventuelle ansvarlige, der kommer under mistanke) ofte oplever det som meget ubehageligt og utrygt at se ’deres sag’ udrullet i pressen blandt en flerhed af aktører i en proces, der i højere grad kommer til at handle om meget andet end det, der rent faktisk er foregået. I disse tilfælde kan whistleblowerordningen ikke leve op til sit formål om at beskytte de ansatte. Whistleblowerordningens omdømme kan desuden lide skade, fordi ordningen knyttes sammen med politiske kontroverser i medierne.'

Jens-Kristian Lütken (V), der talte imod den nye klausul, syntes, at der netop kunne være grund til at gå ind i sagen, når også pressen gjorde, og var blandt andet bekymret for at underminere whistleblowerordningens troværdighed. Klausulen blev ikke desto mindre stemt igennem med stemmerne 43 mod otte.